HVAD KOSTER EN TOTALRENOVERING?
Prisberegner
Hvad koster det at renovere en lejlighed?
Hvis du ikke er helt sikker på hvor meget eller hvor lidt der skal renoveres så har vi fundet et par gennemsnitlige priser:
Almindelig renovering
Almindelig renovering af lejlighed omfatter maling af alle lejlighedens vægge og lofter (hvis de ikke skal skiftes), nye gulve, renovering af køkken og badeværelse og dertil elinstallationer.
Prisen på en almindelig lejlighedsrenovering vil typisk være 8.500-12.500kr. pr. kvadratmeter.
Totalrenovering
Totalrenovering af lejlighed inkluderer langt mere omfattende renoveringer.
En totalrenovering af en lejlighed vil typisk koste 13.000-16.000 kr. pr. kvadratmeter.
Dertil hvis du også skal have et komplet nyt badeværelse skal du regne med det vil koste mellem, 180.000 – 300.000 kr. (Dette er selvfølgelig afhængig af hvilke materialer du ønsker).
Hvad koster det at renovere et hus?
Renovering af et hus indvendigt koster mellem 10.000 – 15.000 kr. pr. kvadratmeter + mellem 10-30% af det samlede budget ekstra til uforudsete udgifter.
Hvis dit hus er forholdsvis nyt er tommelfingerreglen 10% af det samlede budget udover og hvis det er et meget gammelt hus vil vi anbefale 20-30%. På denne måde er du sikret hvis der opstår overraskelser undervejs.
Hvis du godt kunne tænke dig kvist for måske at få lidt mere lys ind på 1.salen men et større vindue, vil det koste alt i mellem 65.000 – 300.000 kr.
Er der nogle særlige love og forskrifter i forhold til renovering?
Det er ofte ikke nødvendigt at søge om byggetilladelse fra kommunen til renovering eller ombygning og andre ændringer , såfremt at ændringerne er indenfor boligens 4 vægge, der er dog enkelte undtagelser:
Ændring af bærende konstruktioner:
Ændring af en bærende struktur vil sige at: nedrive, flytte eller foretage ændringer i støttevægge, tagstole eller bærende elementer i væggen
Hvis du bryder et brandskel.
Hvis du vil foretage betydelige facade ændringer, fx. hvis du have dør hvor der på nuværende tidspunkt er et vindue.
Hvis du bygger i rum, der ikke er godkendt til permanent beboelse, så skal du søge om en brugsændring.
Hvis du opretter en ny boligenhed. fx. hvis du vil adskille 1.salen eller kælderen og gøre den til en separat bolig.
Hvis du vil tilføje en tilbygning eller du tilføjer noget på huset som en kvist eller en ny etage hvorpå der skal bygges i højden i forbindelse med en ombygning

Mandag – Torsdag: 8:00 – 16:00
Fredag: 8:00 – 15:00
Man – Tor: 8:00 – 16:00
Fre: 8:00 – 15:00