Totalrenovering af kontordomicil i Glostrup

Vi stod for en totalrenovering af et kontordomicil i Glostrup på over 1.000 kvadratmeter, hvor ca. 40 medarbejdere havde deres daglige gang. Bygningen var fra slutningen af 80’erne og trængte til en opgradering, så den kunne tilbyde et moderne og tidssvarende arbejdsmiljø.

I tæt samarbejde med en designer udviklede vi løsninger, der imødekom medarbejdernes behov. Der blev bl.a. etableret akustikforbedringer i de åbne spise- og opholdsområder, installeret indbyggede systemer til frisk vand og kaffe, og lagt linoleumsakustikgulve i flise-look – en kombination, der både er behagelig at gå på, akustikdæmpende og nem at rengøre.
Vi genbrugte desuden de dele af bygningen, der ikke fejlede noget, bl.a. træelementer, som blot blev malet. På den måde blev budgettet brugt optimalt, og der blev skabt plads til at investere i detailindretning også.

Det vigtigste for kunden

Virksomheden ønskede at skabe et attraktivt arbejdsmiljø, der kunne tiltrække og fastholde medarbejdere. Løsningen skulle være både funktionel og æstetisk, samtidig med at man havde fokus på god totaløkonomi og holdbare materialer.