Nye vinduer på foreningsejendom fra 30’erne i Nordvest
I en smuk, rød murstensbygning fra 1930’erne – oprindeligt opført til at huse købmænd – stod vi for udskiftningen af 80 vinduer på facaden, inklusive dobbelte altandøre. Foreningen havde tidligere forsøgt at erstatte nogle af de originale vinduer med en kopiudgave, men resultatet levede ikke op til forventningerne.
Vi agerede både rådgiver og udførende, og foreslog derfor en løsning, der bevarede bygningens udtryk, men i en tidssvarende kvalitet og funktionalitet – og med bedre energi- og driftsomkostninger. De nye vinduer har en levetid på op til 30 år. I samarbejde med foreningens formand udarbejdede vi en plan, der tog højde for beboernes forskellige behov – lige fra hjælp til at tage gardiner ned til at rydde vindueskarme. Inden opstart afholdt vi desuden et fællesmøde med beboerne og leverandøren. Her blev forskellige vinduesløsninger præsenteret, så alle kendte den præcise løsning, de ville få. Resultatet blev et problemfrit forløb for alle parter.
Det vigtigste for kunden
For beboerne var det afgørende at få en løsning, der både matchede bygningens oprindelige arkitektur og gav en betydelig forbedring af energiforbruget. De ønskede et produkt, der kunne holde i årtier uden omfattende vedligeholdelse, og som var nemme at bruge.
”Grundigt forarbejde, specificeret kontrakt, overholdelse af tidsplan og pris, kvalitetsarbejde, dygtige håndværkere, ryddede op dagligt. Vores lejere var særdeles tilfredse med både håndværkerne og det færdige resultat”
Vagn Mørup, Formand